Du vil gerne gøre tingene ordentligt. Du forbereder dig grundigt, tænker over detaljerne og forsøger at undgå fejl. Det kan være en styrke, men nogle gange bliver ønsket om at levere noget godt så omfattende, at det i stedet gør det svært at begynde, afslutte eller vise andre, hvad du har lavet.

Måske bruger du lang tid på at overveje den rigtige løsning, selvom flere muligheder kunne fungere. Du retter den samme tekst igen og igen, udsætter en vigtig samtale, indtil du ved præcis, hvad du vil sige, eller undgår en ny opgave, fordi du er usikker på, om du kan løse den godt nok.

Udefra kan det ligne grundighed eller høje ambitioner. Indeni kan det føles som uro, tvivl og et konstant pres for at præstere bedre.

Det handler ikke altid om at ville være perfekt

Perfektionisme bliver ofte beskrevet som et ønske om, at alt skal være fejlfrit. Men for mange handler den i lige så høj grad om, hvad fejl kan komme til at betyde.

Hvis du begår en fejl, er du måske bange for at blive opfattet som inkompetent, doven eller utilstrækkelig. Hvis du afleverer noget, der ikke lever op til dine egne krav, kan det føles, som om du risikerer andres respekt. Du kan også opleve, at din egen værdi bliver tæt forbundet med det, du præsterer.

Derfor kan det være svært blot at sænke kravene. Hvis grundigheden hjælper dig med at undgå kritik, afvisning eller følelsen af ikke at være god nok, opleves den ikke kun som en arbejdsvane. Den bliver en måde at beskytte dig selv på.

Det er en af grundene til, at perfektionisme kan blive en blokering, selvom den på overfladen ligner ansvarlighed og høje standarder.

Kravene kan gøre opgaven større

Når du har høje krav til dig selv, kan en forholdsvis enkel opgave vokse sig uoverskuelig. Du skal ikke blot skrive en mail, træffe en beslutning eller forberede et oplæg. Du skal gøre det på en måde, hvor ingen kan misforstå dig, finde fejl eller stille spørgsmål, du ikke kan besvare.

Jo mere opgaven kommer til at betyde, desto vanskeligere kan det blive at gå i gang. Du venter måske på at føle dig helt klar, få den rigtige idé eller have tid nok til at løse opgaven perfekt. Imens vokser presset, fordi tiden går, og du stadig ikke er kommet videre.

Udsættelsen kan efterfølgende føre til selvkritik. Du fortæller dig selv, at du burde være mere disciplineret, men overser, at det måske er dine omfattende krav, der gør begyndelsen så vanskelig.

Perfektionisme kan også påvirke dine relationer

De høje krav viser sig ikke kun i forbindelse med arbejde og præstationer. De kan også påvirke den måde, du er sammen med andre på.

Måske bruger du meget energi på at være den hjælpsomme, rolige eller forstående person, som ikke belaster andre med egne behov. Du overvejer længe, hvordan du skal formulere dig, når noget er svært, fordi du vil undgå at såre nogen eller skabe konflikt. Resultatet kan blive, at du slet ikke får sagt, hvad du føler.

Du kan også have svært ved at bede om hjælp, hvis du mener, at du burde kunne klare situationen selv. Når andre tilbyder støtte, kan du afvise den, fordi det føles ubehageligt at vise, at du ikke har styr på alt.

På den måde kan forsøget på at gøre alting rigtigt skabe afstand til andre. De får kun adgang til den kontrollerede udgave af dig og ved måske ikke, hvornår du er presset eller har brug for støtte.

Du kan øve dig i at gøre noget færdigt

At arbejde med perfektionisme betyder ikke, at du skal være ligeglad med kvalitet eller begynde at aflevere noget, du ikke kan stå inde for. Det handler om at undersøge, hvornår dine krav hjælper dig, og hvornår de forhindrer dig i at handle.

Du kan begynde med at lægge mærke til, hvad du forsøger at sikre dig imod. Er du i gang med at forbedre resultatet, eller forsøger du at fjerne enhver risiko for kritik? Har opgaven reelt brug for mere tid, eller leder du efter en sikkerhed, som du ikke kan opnå?

Nogle gange kan det næste skridt være at beslutte på forhånd, hvornår noget er godt nok. Andre gange kan du dele et foreløbigt udkast, bede om hjælp tidligere eller træffe en mindre beslutning uden først at gennemgå alle tænkelige konsekvenser.

Det kan føles uvant, fordi du ikke længere bruger kontrollen på samme måde. Men hver gang du oplever, at en mindre fejl kan rettes, at andre ikke afviser dig, eller at et tilstrækkeligt godt resultat faktisk fungerer, får du en ny erfaring.

Perfektionismen mister sjældent sit greb fra den ene dag til den anden. Men du kan gradvist lære, at du ikke behøver være sikker på resultatet, før du begynder, og at din værdi ikke afhænger af, om alt lykkes første gang.